Verdens bedste håndværker.

Min oplevelse af, at have Flemming som håndværker var en rigtig positiv oplevelse.

Flemming skulle lave nyt tegltag på mit gamle hus.
Han kom forbi, kiggede på huset, afgav et tilbud og så startede hele projektet.

Jeg blev løbende informeret af Flemming bl.a. sagde han, at stillads ville blive sat op 23.06.2008, 04.07.2008 ville ledningerne til huset blive isoleret af Seas og den 07.07.2008 ville han starte byggeriet / renoveringen. Jeg tænkte: “Ja, ja lad os nu se det er jo håndværkere du har med at gøre”.

Men der måtte jeg tro om igen. Da jeg kom hjem fra arbejde den 23. var huset pakket ind i et stort stillads. Den 04.07 kom Seas og isolerede strømmen og søndag den 06.07 ringede Flemming og spurgte om han måtte komme mandag morgen kl 07.00, så vi lige kunne aftale det sidste inden han startede.
Det kalder jeg perfekt planlægning og vanvittig god information, mht. hvad der skal foregå.

Byggeriet gik efter planen. Det blev dog blæsevejr undervejs, men Flemming kom forbi to gange på en weekend for at se om presseningerne var på plads, så det ikke regnede ned i huset.

Da det hele stod færdigt, var jeg meget glad og yderst tilfreds med arbejdet. Hovedet på sømmet var dog, at ca. en måned efter at alt var klart, kom Flemming lige forbi med en lille gave. Gæt hvad det kunne være (ikke en stor ekstra regning) næ nej, men 2 fotografier af mit hus. Et førbillede og et efterbillede, så jeg kunne se, hvor flot mit hus var blevet.
Helt fantastisk, at have et så stort overskud til at glæde sine kunder på den måde.

Det er ikke sidste gang, at Flemming skal lave noget på mit hus.

Et stort problem med håndværkere siger alle er, at de roder og ikke kan finde ud af at rydde op efter sig, men ikke Flemming. Alt var ryddet væk og der var pænt og rent efter endt arbejde.

En rigtig positiv oplevelse og derfor siger jeg igen: “Verdens bedste tømrer”.

Med venlig hilsen

Karin